Tved Gymnastik & Idrætsforening
   
     

Årets stykke 2012

 
 
 
 

Vi skal i gang med at producere årets store forestilling 2012 den danske musical

 

”BLOODY MARY”

 

En rigtig sjov og underholdende piratkomedie som foregår i 1680’erne med mange gode sange, Nogle engelske kvinder bliver solgt som slaver på Jamaica, men flygter og med Mary i spidsen, kaprer et piratskib og bliver kvindelige pirater.

 

Vi starter op med et møde torsdag den 10. maj 2012 kl. 18.45 på Tved Skole

 

Rollerne er ved at være fordelt, men vi mangler nogle unge som har lyst til at folde sig ud på scenen som soldater og pirater, og nogle unge piger som kunne have lyst til danse (det er ikke noget svært) og synge kor. Man behøver ikke være der hver mandag og torsdag. Der bliver udleveret en øveplan, så man ved hvilke dage man skal komme og hvornår forestillingen skal spilles.

 

Henvendelse til instruktøren Kirsten Wilms på telefonnummer: 28 60 91 58

 

 

 Handling og spilledage 2012:

 

Tved Amatørteaters store efterårsforestilling er endnu engang en stor dansk musical.

Bloody Mary

 

Forestillingen er en nyere produktion fra 2005 af Michael Vesterskov, Ken Hill og Jan Tellefsen, og havde i sin tid havde premiere på Aalborg teater med Marianne Mortensen og Lars Bom i hovedrollerne.

Historien tager sin begyndelse i 1680-ernes England hvor Mary Read og hendes søster Lucy bor i byen Bridgewater. Marys kæreste Alan, som er søn af den onde godsejer Wolfe, er draget i krig og har sluttet sig til nogle oprører. Godsejer Wolfe sørger for at der bliver ”renset ” ud i byen og Mary bliver dømt til døden for et mord hun ikke har begået. Hun bliver dog benådet og i stedet sendt til Jamaica og solgt som slave. Godsejer Wolfe bliver udnævnt til ny guvernør på Jamaica og her mødes de to så igen. Mary flygter sammen med en gruppe andre kvinder og tvinger en anden slave Edward Flynn med. Mary og kvinderne kaprer den spanske pirat Don Diegos skib og sammen sejler de ud som kvindelige pirater med Flynn som eneste mand. På piratøen Tortuga møder Mary den frygtede pirat Sortskæg som hun vil indgå partnerskab med.  Alan har, i den tro at Mary var død, giftet sig med Marys søster Lucy, som også var forelsket i ham. De er nu på vej til Jamaica på et handelsskib, som bliver angrebet af piraterne og de bliver taget til fange. Sortskæg spiller dog dobbeltspil og har indgået en aftale med den nye guvernør Wolfe, som dog snyder både Sortskæg og Mary og tager alle piraterne til fange. Igen lykkes det Mary og Flynn at flygte, og Mary vil nu forsøge at redde sine kvindelige pirater fra galgen. Hvordan det ender vil vi ikke afsløre her…..

 

”Bloody Mary” er en rigtig sjov og underholdende piratkomedie med men masse skønne sange og duetter. Der er finurlige replikker, intriger og slåskampe. Det vil atter være en stor udfordring for Tved Amatørteater at sætte denne herlige forestilling op, og vi glæder os meget til at opføre denne skønne musical for publikum, så sæt allerede kryds i kalender nu, til en fantastisk oplevelse.

Forestillingen spiller følgende datoer:

Søndag den 4. november 2012

Søndag den 11. november 2012

Fredag den 16. november 2012

Lørdag den 17. november 2012

Gymnastik Håndbold Motion Bordtennis Billiard
 
 

 

Nyheder
 
 
Galleri

Galleri

 

 
     
Copyright © 2011 Tved Gymnastik & Idrætsforening